
Diagnose ved cøliaki
Hvad indebærer diagnosen cøliaki?
At få diagnosen cøliaki og den rette behandling i form af glutenfri kost betyder oftest en forbedret livskvalitet for den, der er ramt. Det gælder også for den, som ikke har oplevet symptomer før diagnosen. Betændelsen i tyndtarmen aftager, tarmtotterne genopbygges, og personen kan igen optage næringsstofferne fra maden ordentligt. Dermed mindskes også gradvist de risici, som ubehandlet cøliaki medfører. Den eneste behandling i dag er at spise en strikt glutenfri kost, og det er en livslang behandling, som det er nødvendigt at følge nøje. Derfor er det vigtigt, at en eventuel diagnose kommer fra en udredning, som sikrer, at der virkelig er tale om cøliaki. En forudsætning for at diagnosen kan stilles, er at fortsætte med at spise gluten, indtil udredningen er afsluttet.
Test for cøliaki via blodprøve
Når en person med cøliaki spiser gluten, reagerer immunforsvaret på en fejlagtig måde. Slimhinden i tyndtarmen bliver betændt, tarmtotterne skades, og der dannes cøliakispecifikke antistoffer. Ved udredning for cøliaki tages først en blodprøve, hvor man leder efter disse antistoffer. Hvis blodprøven er positiv, går man ofte videre og tager vævsprøver (biopsier) fra tyndtarmen. Tarmtotternes udseende og tegn på betændelse undersøges. Ved en samlet vurdering af symptomer og analyserede prøver stilles eller udelukkes diagnosen cøliaki. Som supplement kan en negativ gentest udelukke cøliaki. En positiv gentest siger dog kun, at personen har en vis risiko for cøliaki, men de fleste udvikler aldrig cøliaki.
Opfølgning ved cøliaki
6–12 måneder efter diagnosen og påbegyndt glutenfri kost bør der foretages en opfølgning i sundhedsvæsenet med blandt andet blodprøver. Ved diagnosen cøliaki skal der også sendes en henvisning til diætist til et første besøg inden for 2–3 uger. Da den eneste behandling ved cøliaki i dag er en livslang glutenfri diæt, er diætistens rolle ved cøliaki uundværlig. Regelmæssig støtte fra diætisten kan sikre, at kosten er strengt glutenfri uden unødige restriktioner. Diætisten tager også højde for individuelle forhold, som kan gøre, at kosten skal tilpasses yderligere. For børn, der vokser, er regelmæssige besøg hos diætist meget værdifulde.
En udredning for cøliaki er vigtig
For at kunne holde en strengt glutenfri diæt hele livet er det afgørende at vide, om man har cøliaki. Hvis du har mistanke om, at du ikke tåler gluten, bør du derfor kontakte din læge eller dit lægehus for at få taget en blodprøve og få lavet en udredning for cøliaki. Det er vigtigt ikke selv at teste ved at skifte til glutenfri kost. Diagnosen cøliaki skal stilles i sundhedsvæsenet – og udredningen skal foretages, mens du stadig spiser gluten. Hvis du allerede er gået over til glutenfri kost, kan det desværre blive svært eller endda umuligt at påvise eller udelukke cøliaki. Det skyldes, at den glutenfri kost er behandlingen ved cøliaki, og tarmen heler da gradvist, og blodværdierne normaliseres. Så kan både blodprøve og tyndtarmsbiopsi se normale ud – selv om du har cøliaki – og det gør udredningen vanskelig eller umulig.
Det går ikke kun ud på at fjerne gluten fra kosten. Andre stoffer forsvinder samtidig. Derfor er det ikke muligt selv at teste sig frem til, om man tåler gluten eller ej. Der kan være andre årsager end cøliaki til, at en person får det bedre på glutenfri kost. At finde den rette årsag er vigtigt for at få den rigtige behandling. Derfor er det uheldigt at forsøge at teste selv.