Fria Fodmap Friendly - Fria

Frias FODMAP Friendly-sortiment

Flere af vores produkter er nu certificeret ifølge FODMAP-Friendly. Det betyder, at de inderholder lave niveauer af FODMAPs og kan bruges i behandlingen af IBS i samråd med en diætist.

HVAD er FODMAP?

FODMAP er en kostbehandling, som kan anvendes ved IBS, og som man anbefaler at følge i samråd med en diætist. FODMAP (Fermenterbare oligo-, di-, og monosakkarider og sukkeralkoholer (polyols på engelsk)) er korte kulhydrater. Hos personer med IBS absorberes disse dårligt i tyndtarmen. Det betyder, at de kan gære i tyktarmen, hvilket påvirker væskebalancen og fører til, at der dannes gas. Det kan forårsage maveproblemer og klassiske IBS-symptomer.

FODMAP opdeles i fire kategorier:

Monosakkarider, for eksempel fruktose: frugtsukker, som findes i visse frugter og grønsager, fx mango, og i honning

Disakkarider, for eksempel laktose: mælkesukker, som findes i mejeriprodukter fra ko, får og ged

Oligosakkarider, kostfibre, der bl.a. findes i ærter, bønner, linser, løg, hvidløg, hvede, byg, rug, rødbeder, artiskok

Sukkeralkoholer, sødemiddel i tyggegummi og halstabletter, som også findes naturligt i bl.a. avocado og svampe

Hvad betyder FODMAP Friendly-certificeringen?

FODMAP-diæten er udviklet på Monash University i Australien. En af diætens grundlæggere har senere startet FODMAP Friendly, som er en australsk virksomhed. FODMAP Friendly er et globalt registreret certificeringsvaremærke, som er designet for, at personer med IBS, som følger en lav FODMAP-diæt, nemt kan identificere produkter, der passer ind i diæten. Det er FODMAP Friendly, der har analyseret vores produkter og har givet os certificeringen.

At produkter er certificeret ifølge FODMAP Friendly betyder, at de er analyseret for fruktose, oligosakkarider, sukkeralkoholer og laktose. De produkter, der overholdt kravene i analysen for lavt FODMAP-indhold, må mærkes med FODMAP Friendlys logo. Mærkningen gælder for standardportioner af produkterne, hvilket i vores tilfælde betyder en skive brød eller en bolle, muffin eller et rundstykke.

Naturligvis kan andre kostfaktorer end FODMAP påvirke maven og tarmene, som for eksempel måltidsrækkefølge, portionsstørrelse og indhold af fiber, sukker og fedt. Det er derfor, vi anbefaler, at man følger FODMAP-diæten i samråd med en diætist.

Frias FODMAP Friendly-sortiment

Nedenfor kan du læse mere om, hvilke af vores produkter der certificeres ifølge FOODMAP Friendly. Mærkningen gælder for standardportioner af produkterne, hvilket i vores tilfælde betyder en skive brød eller en bolle, muffin eller et rundstykke. Vi vil løbende mærke certificerede produkter med FODMAP Friendly-logoet.

Glutenfritt Havrebröd Fria
Glutenfritt Surdegsbröd Fria
Glutenfri Vita Toast Fria
glutenfri grov toast
FRIA_FiberToast
glutenfritt lantbröd
Glutenfritt lingon tranbär Fria
Glutenfri Limpa Fria
Minibaguette Fria
Fria havrerundstykker
Fria rundstykker
Glutenfri Grov Minibaguette Fria
Glutenfri Chiafralla Fria
Glutenfri Grova fralla Fria
Pepparkaksmuffins glutenfria
Glutenfri Kladdkaka Fria
Glutenfria Släta Bullar Fria
Glutenfria Kanelbullar Fria
Fria Kanelsnäckor
Fria äppelmuffins