Hvad er cøliaki (glutenintolerance)?
Cøliaki er en autoimmun sygdom
Cøliaki er en sygdom, der betyder, at man ikke tåler gluten. Gluten er en fællesbetegnelse for proteiner, der findes i kornsorterne hvede, rug og byg. Cøliaki, eller glutenintolerance som det også kaldes, er en autoimmun sygdom. Ved cøliaki er det cellerne i slimhinden i tyndtarmen, der beskadiges, når man får gluten i sig. Slimhinden bliver betændt, og tarmtotterne skades og nedbrydes. Det gør, at kroppen får stadig sværere ved at optage vigtige næringsstoffer fra maden. Det kan føre til næringsmangel og andre, nogle gange alvorlige, problemer og følgesygdomme. Cøliaki behandles effektivt med glutenfri kost.
Brug termen cøliaki
Cøliaki er ofte blevet kaldt glutenintolerance, men den korrekte betegnelse er cøliaki. Ordet glutenintolerance bør undgås, da det i dag også bruges om andre former for fødevareoverfølsomhed. Derfor bruger vi den korrekte term cøliaki, som ikke kan misforstås.
Det hænder, at betegnelsen glutenallergi bruges, men også dette ord bør undgås. Cøliaki er ikke en klassisk allergi, men derimod en autoimmun sygdom. Der findes derimod hvedeproteinallergi (hvedeallergi), men det er en kornallergi, som er helt adskilt fra cøliaki.
1 % AF DANSKERNE HAR CØLIAKI
Cøliaki er en kronisk sygdom, og en diagnose er vigtig
Cøliaki er en kronisk sygdom, hvilket betyder, at den ikke forsvinder med tiden. Det skyldes, at immunforsvaret har en hukommelse. Cøliaki kan derfor ikke helbredes i dag. Til gengæld er den eneste “medicin” mod cøliaki relativt ukompliceret og meget effektiv: nemlig at spise glutenfri kost.
Det er vigtigt, at alle med cøliaki bliver diagnosticeret, fordi den glutenfri kost er en livslang behandling, og fordi ubehandlet cøliaki ellers kan give næringsmangel. Diagnosen skal stilles i sundhedsvæsenet, og man kan ikke selv teste sig frem til, om man har cøliaki. Og det er vigtigt ikke selv at udelukke gluten, før udredningen er afsluttet, da det kan gøre det umuligt at påvise eller udelukke cøliaki.
Hvordan behandles cøliaki?
Ved at lægge kosten om til en glutenfri kost, når du har fået en cøliakidiagnose, heler tarmen gradvist. Det er en proces, der kan tage alt fra nogle uger til 1–2 år og i nogle tilfælde mange år. Men ofte mærker du en forbedring allerede inden for få uger. Ved opfølgningsbesøg vurderes det, hvor godt tarmen heler, ved at lægen ser på din blodprøve og stiller spørgsmål om eventuelle tilbageværende symptomer. Når tarmen først er helet, er risikoen for følgesygdomme eller komplikationer lille.
ØGET BEVIDSTHED
Hvor almindeligt er cøliaki?
Cøliaki er i dag langt mere almindeligt end tidligere. I de seneste årtier er sygdommen gået fra at blive betragtet som noget usædvanligt, der kun ramte børn, til at være et udbredt folkesundhedsproblem i alle aldre. Bevidstheden om sygdommen er også øget, både i sundhedsvæsenet og i samfundet. Samtidig er værktøjerne til at stille diagnosen cøiaki blevet stadig bedre. På trods af det er cøliaki desværre stadig en sygdom, der ofte overses.
De fleste gennemførte screeningsstudier tyder på, at cøliaki findes hos omkring én procent i hele den vestlige verden og en til tre procent i Sverige. Flertallet af personer med cøliaki står dog stadig uden diagnose. Det skyldes, at langt fra alle har – eller oplever, at de har – de klassiske mave- og tarmsymptomer, som oftest forbindes med cøiaki. Nogle har i stedet helt andre symptomer, og nogle mener, at de slet ikke har nogen symptomer.
Cøliaki har en arvelig komponent
Ingen ved med sikkerhed, hvornår cøliaki opstår. Det ser ud til at variere fra person til person. Man mener, at mange udvikler cøliaki som børn, men sygdommen kan også debutere senere i livet. Der er et vist arveligt element, fordi det kræver en bestemt type gener (risikogener) for at kunne få cøliaki. De fleste med disse risikogener udvikler dog aldrig cøliaki. Risikoen for at få cøliaki er cirka 10–15 %, hvis man har en nær slægtning (forælder, søskende eller barn) med cøliaki.
Hvad udløser cøliaki?
Ingen fødes med cøliaki, men sygdommen debuterer først, når immunforsvaret har lært at reagere forkert på proteinet gluten. Hvorfor det lærer at reagere forkert, forskes der på over hele verden. Man ved, at det både kræver særlige genvarianter (risikogener for cøliaki) og at gluten indgår i kosten. En tredje faktor er den “trigger”, der skal til for at sætte sygdommen i gang. Kun en lille del af personer med den genetiske risiko får cøliaki. I Sverige har cirka halvdelen af befolkningen de genetiske anlæg, men kun cirka 2–6 procent af dem udvikler cøliaki. Den tredje faktor, triggeren, beskrives ofte som en eller flere miljø- og livsstilsfaktorer. Her forsker man blandt andet i påvirkningen fra virus, bakterier, infektioner (især i de første leveår), bakteriefloraen i tarmen og babymad.