Dermatitis herpetiformis (hudcøliaki)

Hem » Om cøliaki » Dermatitis herpetiformis (hudcøliaki)

Dermatitis herpetiformis (DH) kaldes også hudcøliaki og giver generende, kløende udslæt ved indtag af gluten. DH er en hudsygdom, som i dag betragtes som en variant – en hudmanifestation – af cøliaki. De samme risikogener forekommer ved DH som ved cøliaki, men DH er langt mere sjælden end cøliaki. Nogle få procent af personer med cøliaki har også dermatitis herpetiformis. Sygdommen forekommer sjældent hos børn og findes oftest hos ældre voksne. En hypotese er, at ubehandlet cøliaki kan udvikle sig til DH. Ligesom cøliaki er DH en kronisk sygdom, som i dag ikke kan helbredes.

Hududslættet er meget smertefuldt. Ramte personer klør ofte blærerne i stykker, hvilket resulterer i kradsemærker, sårskorper og sår. Mange personer med DH har ingen mave-tarmsymptomer, mens andre kan have de samme symptomer som ved cøliaki. En mulig forklaring på hudgenerne er, at visse stoffer efter en immunologisk reaktion i tyndtarmen transporteres i kroppen til huden.

For at stille diagnosen dermatitis herpetiformis foretages en hudbiopsi. Biopsien tages i et påvirket område, men på huden lige ved siden af udslættet, og undersøges for at finde særlige antistoffer, som er typiske ved DH. Der tages som regel også blodprøver for at lede efter DH- og celiakispecifikke antistoffer. Nogle gange foretages også en tyndtarmsbiopsi. Selvom mange personer med DH ikke oplever gener fra maven, har de fleste af dem den samme påvirkning af tyndtarmen som ved cøliaki. Ligesom ved cøliaki er det vigtigt at fortsætte med at spise gluten, indtil udredningen i sundhedsvæsenet er afsluttet. Årsagen er, at glutenfri kost behandler sygdommen, og prøverne kan så blive falsk negative.