Denne opskrift på glutenfri cæsarsalat indeholder alt, hvad man forventer; lækker dressing, romainesalat og glutenfrie croutoner lavet på Frias Lantbröd. En velsmagende glutenfri cæsarsalat er populær på alle ugens dage. Den er lige så god til sommerbrunchen som til middagsselskabet.
4 portioner
minutter
Cæsardressing:
Bland æggeblommer, ansjosfileter, friskpresset citronsaft , dijonsennep og hvidløg med stavblender eller i foodprocessor. Tilsæt olie i en tynd stråle, mens du fortsætter med at blende. Rør fintrevet parmesanost i. Bliver mayonnaisen for tyk, tilsæt lidt vand. Smag til med salt og nykværnet sort peber.
Croutoner:
Skær kanterne af brødet. Skær brødet i små tern. Gnid stegepanden med et halvt fed hvidløg. Tilsæt smør og steg ved middelhøj varme til brødet har fået en fin farve. Strø flagesalt på. Vend de nystegte croutoner i finthakkede urter.
Masser dressingen ind i romainesalaten. Top med croutoner,sprødstegt bacon og høvlet parmesanost. Spis salaten som den er, eller server som tilbehør til laks eller stegt kylling.